Protest over diskvalifikation
Ved 2. afd. søndag den 3.12.06 kørte følgende hold 9 over en snitzling, passerede en bom der spærrede vejen og passerede forbi jagtskiltet og er derfor blevet diskvalificeret: 125, 129, 131, 133, 140, 144, 173, 180

Efterfølgende nedlagde par nr. 133 følgende protest:

Hold nr. 133 nedlægger protest mod løbet.
1.  
Post nr. 9
Ved ankomst fra nord til posten blev vi anvist vej gennem den lille ejendom ca. 150 nord for posten (ejeren viste vej gennem ejendommen.)
Det er blevet oplyst at der var opsat en snitzling ved Nyhuse.
Vi var ikke til stede ved information og holdt os til den skriftlige info.
Såfremt arrangørerne var bekendt med jagt skulle der være udsat mandskab ved vejen.
Posten var desuden flyttet ca. 200 m. og vi blev vinket frem af 3 mand!!
2.  
Spørgsmål ved post 3 -4
Lokale spørgsmål må ikke forekomme. Spørgsmål af den kaliber ødelægger vinter-cup.
3.  
Ruten generelt
Der nedlægges protest mod ”landevejsruten.” Området byder på muligheder for alternativ postplacering.
4.   Bane 3 post 2
I reglerne anføres at den type post ikke må placeres i yderkanten af banen.
Protesten bedes offentliggjort

Underskrevet Steen Frederiksen & Poul E. Andersen

I VinterCupUdvalget har vi diskuteret protesten fra hold 133 vedr. deres diskvalifikation ved 2. afdeling af VinterCup 2006-07. Udvalget er bekendt med at der i den skriftlige information ikke blev nævnt noget om snitzling eller adgang forbudt ved området omkring post 9. Udvalget mener dog at der ikke findes nogen formildende omstændigheder for at passere et tydeligt skilt med "adgang forbudt der afholdes jagt i dag." Skiltet var ophængt midt på en bom tværs over vejen og ophængningen er blevet bekræftet af flere af de andre diskvalificerede hold og arrangørerne. Diskvalifikationen fastholdes derfor.

Til information har vi fået indhentet et billede af den omtalte bom (som desværre ikke havde skiltet påsat ved fotografering.)